Hvis du bor sammen med din ægtefælle i en andelsbolig, som du alene ejer, så må du ikke sælge dig uden din ægtefælles samtykke.
Det kan lyde logisk, og det har da også hele tiden været sådan for ejerboligejere, ligesom en lejer ikke kan opsige en lejekontrakt hen over hovedet på ægtefællen. Men for beboere i andelsboliger er det faktisk kun lige kommet ind i loven, i forbindelse med en ændring af ægtefælleloven, der trådte i kraft pr. 1. januar.
Bestemmelsen har hele tiden været med i normalvedtægten for andelsboligforeninger. Men den har foreningerne ikke haft pligt til at bruge, og politikerne mente, at i lyset af prisstigningerne på andelsboliger de senere år, var tiden inde til at lave samme lovbestemmelser for andelsboliger, som gælder for ejerboliger.
Lidt mere følger med lovændringen. Således skal ejeren også spørge ægtefællen, hvis han eller hun ønsker at optage lån med pant i andelen. Endvidere får ægtefællen ved skilsmisse ret til at købe andelen, fremfor at den blive solgt til en helt tredje.
Det er typisk i forbindelse med bodelinger, at bestemmelsen er relevant, fortæller advokat Anne Heide- Jørgensen fra advokatfirmaet Nyborg Rørdam.
”Hvis en af ægtefællerne er flyttet ud, kan man ikke sælge ejendommen (eller andelen, red.), før fællesboet er endeligt opgjort. Hensynet er, at man skal vide, hvem der skal udtage lejligheden. Hvis det for eksempel er manden, der står på andelsbeviset, men hustruen gerne vil overtage andelen, kan man ikke vide, om hun har pengene til det, før hele fællesboet er færdigopgjort, og så er man nødt til at vente, til det er afklaret. Hustruen vil kunne gøre brug af reglerne om det, der hedder krydsende udtagelse, hvilket vil sige, at hun kan udtage andelen, selv om manden ejer den, hvis blandt andet hensynet til børnene taler for det, og hun i øvrigt har økonomisk mulighed for det. Så det er meget relevant, at det også bliver anvendt til andelsboliger nu,” siger Anne Heide-Jørgensen til Min-andelsbolig.dk.
Billedet er fra A/B Enghavevej 34 – Hedebygade 32-34 i København.
