Ny undersøgelse: Danskerne er gode naboer

Den dårlige nabo er en nærmest mytologisk skikkelse. Alle kender historier om nabostridigheder, og i talrige bøger og film er plottet bygget op om den farlige fremmede, der flytter ind ved siden af og ødelægger freden.

Men i virkelighedens verden er den dårlige nabo en sjælden skikkelse – i hvert fald i Danmark. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har lavet for ejendomsmæglerkæden Home. Faktisk oplever langt de fleste at have et decideret godt forhold til deres naboer, selv om der er store forskelle mellem køn, aldersgrupper og egne.

Kun 3 procent angiver, at deres generelle forhold til naboen er dårligt. Omvendt mener 36 procent, at det er godt, og 31 procent svarer endda, at det er meget godt. De resterende 28 procent ser forholdet som neutralt.

Kvinder er lidt mere positive end mænd, men kvinderne lægger også større vægt på naboskabet. 27 procent af kvinder angiver således, at de slet ikke kunne undvære naboer, mens kun 16 procent af mænd har det på samme måde.

Forskellen kommer også til udtryk, når man spørger om, hvad der så giver det gode naboskab. 49 procent af kvinderne, mod 42 procent af mændene, angiver, at angiver, at naboen er god at hyggesnakke med. Når spørgsmålet formuleres lidt anderledes, så hygge ikke blandes ind i sagen, er kønsfaktoren vendt om. 45 procent af mænd, mod 39 procent af kvinder, angiver, at naboen er god at snakke med.

Begge køn lægger dog stor vægt på, at man for eksempel kan låne ting af hinanden. Det svarer hen mod hver anden. Hver fjerde går lidt videre og drikker jævnligt en øl eller en kop kaffe sammen.

Som det vel også kunne forventes, opleves naboskabet som bedre, jo ældre man bliver. Når man har fundet et sted, hvor man godt kan lide nabolaget, taler det jo for at blive boende, hvorimod dårligt naboskab indebærer en motivation til at flytte.

Det gode naboskab bliver også mere almindeligt, jo rigere man er, og jo længere man kommer væk fra de store byer – især hovedstaden. Den topgode nabo er en moden, velstående, ikke-erhvervsaktiv kvinde, der bor sammen med sin mand i en vestjysk landsby. Hun bliver nok lidt svær at finde, men der er jo ingen grund til at give op på forhånd.

Kun 71 beboere i andelsboliger har leveret svar til undersøgelsen, så på det punkt er der ingen statistisk sikre konklusioner. Der er dog en markant tendens til, at andelsboligejere er mere kølige – eller måske rettere, mere realistiske – omkring deres naboer.

Andelsboligejere oplever lige så sjældent som andre decideret dårligt naboskab, men der er markant færre, der oplever decideret godt naboskab, og til gengæld langt flere, der er neutrale. Måske afspejler det, at det praktiske samvær i andelsforeninger ikke bare giver anledning til venskaber, men i andre tilfælde også til, at man konkluderer, at der ikke er basis for et egentligt venskab – i modsætning til, hvis man bor i en anden boligform og hilser venligt på naboen, men aldrig finder ud af, om man har noget til fælles.

Ejerboligformen er den, der indebærer størst tilfredshed med naboskabet. Ejerboliger kan være flere ting, men det er formentlig stemningen i parcelhuskvartererne, undersøgelsen her fanger.

 

Billedet er fra A/B Århus.

Scroll til toppen

Tilmeld Nyhedsbrev