I mange tilfælde vil det være en god forretning for lejerne at udnytte deres såkaldte tilbudspligt – det vil sige at stifte en andelsboligforening og købe ejendommen til den pris, som den nuværende ejer har fået tilbudt.
Men der er også minusser i regnestykket, fremgår det en klumme i Berlingske Business Ejendomme onsdag. Klummen er skrevet af advokat Søren Damgaard fra advokatfirmaet Bruun & Hjejle.
Sagen er, at den som havde tænkt sig at købe ejendommen, og som er kommet med et bud på den, har haft omkostninger undervejs. Det kan for eksempel være, at en rådgiver har været hyret til at vurdere pris og værdien af forskellige ombygninger og forbedringer.
Som udgangspunkt skal køber selv betale disse omkostninger, uanset at lejerne køber ejendommen i stedet. Men sælgeren og den håbefulde byder kan blive enige om, at sælgeren dækker disse rådgivningsomkostninger og lægger dem oven på salgsprisen.
I sådanne situationer har nystiftede andelsforeninger i flere tilfælde nægtet at betale for den rådgivning, som de ikke har bestilt. Men det skal de betale, fremgår det af flere domme på området. De skal endda betale, selv om de ikke har fået lov til at se den rapport, rådgiveren har afleveret.
Søren Damgaard bemærker dog, at ingen dommer har taget stilling til, om det er gangbart, hvis lejerne afleverer en såkaldt delvis accept af et tilbud. Det vil sige hvis budskabet fra dem er, at de vil købe til prisen minus de omkostninger, de ikke mener vedrører dem.
Overfor Minandelsbolig.dk uddyber Bruun & Hjejle, at i den almindelige aftaleret er udgangspunktet, at delvis accept af et tilbud ikke forpligter den anden part. Enten siger man ja eller også siger man nej til tilbuddet. Men endnu har en dommer ikke haft lejlighed til at vurdere, om det også gælder konkret i den situation, hvor en nystiftet andelsforening tager forbehold for de omkostninger, der har været til rådgivere, inden de selv kom på banen.
Billedet er fra AB Aastrupvej 53 i Haderslev.
