Renovering af gårdanlæg – godt for både sjæl og pengepung

Bor du i en andelsforening, hvor baggården er nedslidt og kedelig? Så er det måske en ide at få sat et renoveringsarbejde i gang, for ikke bare vil det være dejligt at kunne sætte sig ned i gården på sommerdag.

Der vil med stor sandsynlighed også være god økonomi i det, fordi jendommen i den typiske forening vil stige mere i værdi, end der bliver postet i projektet.

Det forklarer Stig Plon Kjeldsen, analysechef i Nybolig Erhverv København.

Det er både juridisk- og regneteknisk, men humlen er, at andelsforeningsejendomme skal vurderes som om de var udlejningsejendomme, med en enkelt ledig lejlighed. Det holder til dels prisen nede, i hvert fald i gamle ejendomme, hvor huslejen er stramt reguleret i henhold til boligreguleringsloven, hvormed en teoretisk investor kun ville kunne få et begrænset afkast ved at leje boligerne ud.

Men hvis en ejendom bliver forbedret, må en udlejer hæve huslejen i henhold til reglerne om omkostningsbestemt husleje, og på den måde bliver ejendommen mere værd på markedet.

”Når der bygges et gårdanlæg, må man ind og se på, om der er tale om en forbedring efter boligreguleringslovens paragraf 5. Gårdanlæg vil som udgangspunkt blive talt som en forbedring, og aktuelt det betyder, at man kan beregne sig et afkast på 7 procent af forbedringssummen,” siger Stig Plon Kjeldsen.

De 7 procent er cirka dobbelt så meget som de 3-4 procent, som investorer i dag vil have i afkast, når de køber boligudlejningsejendomme. Derfor vil værdien af ejendommen stige mere end udgiften til det nye gårdanlæg.

I andre byer end København forventer investorerne et højere afkast, og så er forskellen op til de 7 procent mindre. Regnestykket vil dog som regel være i plus. Bemærk, at teknikken ikke virker, hvis ejendommen ikke ville være inde under boligreguleringsloven, hvis den skulle udlejes. Det kan enten være fordi, den er af nyere dato – det vil sige opført i 1993 elle senere – eller fordi ejendommen ligger i en af de kommuner, hvor huslejen ikke er reguleret.

Hvis foreningens medlemmer ikke selv har lyst til at trække arbejdshandskerne på og lave gårdanlæg, er der firmaer derude, der gerne påtager sig opgaven. Og man skal ikke kun kigge efter anlægsgartnere.

Altan.dk er således ved at udvikle et koncept for at renovere gårdrum. Selskabet er inspireret af et elevator-projekt, man lavede for en forening. Her var det svært at vække entusiasmen hos beboerne i de laveste etager. Men når det blev kædet sammen med en renovering af gården, som også kom dem til gode, så de anderledes på det.

Koblingen mellem altaner og gårdanlæg er endnu mere oplagt:

”Når vi leverer en altan, giver vi kunden helt nye muligheder for udeliv. Men en ny altan er måske ikke så sjov, hvis du sidder og kigger lige ned i en grim baggård. Vi ser det derfor som en naturlig udvidelse af vores forretning, at vi fremover også kan understøtte det gode liv i byen ved at tilbyde vores kunder en renovering af deres gårdrum,” udtaler innovationschef Nils Frederiksen fra Altan.dk.

 

 

Foto: Altan.dk.

<span style="color:black;font-size:20px;">STEN THORUP KRISTENSEN</span><br><span style="font-size:16px;">Journalist</span>

STEN THORUP KRISTENSEN
Journalist

Uddannet cand. polit. fra Københavns Universitet 1993. Fra 1997 til 2008 journalist, senere også redaktør, ved Økonomisk Ugebrev. Siden 2008 freelance journalist, med ejendomsmarkedet som primære speciale.

TILMELD NYHEDSBREV
Scroll til toppen

Tilmeld Nyhedsbrev