Sådan kan du vurdere, om prisen for forbedringer er rimelig

En af vores læsere er ved at købe en andelslejlighed. Men han tøver med at acceptere at betale det krævede beløb for en forbedring af lejligheden, der blev udført tilbage i 2012.

Der var tale om, at tapet blev revet ned, vægge og lofter blev udspartlet, der blev påsat filt, og der blev fræset el ind i væggene. Det skulle oprindeligt have kostet 120.000 kroner. Læseren synes, at dette beløb lyder meget højt, og det er heller ikke dokumenteret i form af bilag, da arbejdet blev udført af sælgerens bekendte. Spørgsmålet er nu, hvad han kan gøre.

Vi har forelagt spørgsmålet for Charlotte Rosenkilde, jurist og teamleder i foreningsafdelingen hos administratoren Newsec.

For at tage det sidste først: De manglende bilag behøver ikke være nogen bekymring. Det er fuldt lovligt at foretage forbedringerne selv, også med venners hjælp (på den måde kan man faktisk tjene en udmærket timeløn, hvis man står og skal sælge sin andel, og alligevel ikke har andet at tage sig til). Er der tale om eget arbejde, skal forbedringen værdiansættes til prisen på materialerne plus en timetakst på cirka 190 kroner for den tid, det skønnes at være nødvendig for at udføre arbejdet.

Men netop her knaser det i den konkrete sag: For at nå frem til prisen på de 120.000 kroner, skal der være brugt henved 600 timer på arbejdet. Det virker overdrevet, vurderer Charlotte Rosenkilde – med det forbehold, at hun ikke ved præcist, hvad arbejdet har bestået i.

Charlotte Rosenkilde anfører også, at man skal være opmærksom på, om der overhovedet er tale om forbedringer, eller blot vedligehold. At få sat filt op på væggene tæller normalt som forbedringer, ligesom genopretning af slidte gulve gør, mens maling af vægge er sædvanlig vedligeholdelse.

”Og så ville jeg i hvert fald få tjekket, om el-arbejdet er lovligt. Mig bekendt må du ikke få indfræset el i vægge, uden at det er en autoriseret elinstallatør, der har lavet det. Hvis der ikke er dokumentation for dette, er det en mangel. Man kan kontakte en elinstallatør, der kan tjekke det, og gøre det lovligt,” siger Charlotte Rosenkilde.

Ifølge standardvedtægter skal man ved uenighed tilkalde en vurderingsmand, der kan afgøre sagen. I andre vedtægter er det bestyrelsen, der henvises til, men Newsec fraråder bestyrelser at påtage sig dette ansvar. I stedet bør den på eget initiativ tilkalde en vurderingsmand.

”Og denne del kan køberen sagtens vente med, til han har skrevet under. Mange er bange for at gøre for mange indvendinger, fordi de så måske ikke får lejligheden. Men det behøver man ikke være bekymret for. Ifølge de fleste vedtægter har en køber 8 eller 14 dage efter overtagelsesdagen til at rejse krav ved overpris. Foreningen kan tilbageholde et beløb til afregning af sælger, indtil der enten ligger en dom eller et forlig i sagen,” siger Charlotte Rosenkilde.

Hun mener derimod ikke, at de nye regler, der skal sætte en stopper for penge under bordet, er relevante. For en køber kan det måske virker som et og det samme, om man bliver afkrævet en overpris for en gammel sofa eller for en forbedring. Men mens aftalen om købet af sofaen er et uvedkommende element, der bliver stillet som betingelse af sælger, er forbedringen en integreret del af den andel, der bliver solgt – også selv om der kan være uenighed om prisen.

 

Billedet er fra A/B Hertug Hans Gården i Haderslev (Modelfoto – det er ikke en lejlighed i denne forening, spørgsmålet vedrører).

<span style="color:black;font-size:20px;">STEN THORUP KRISTENSEN</span><br><span style="font-size:16px;">Journalist</span>

STEN THORUP KRISTENSEN
Journalist

Uddannet cand. polit. fra Københavns Universitet 1993. Fra 1997 til 2008 journalist, senere også redaktør, ved Økonomisk Ugebrev. Siden 2008 freelance journalist, med ejendomsmarkedet som primære speciale.

TILMELD NYHEDSBREV
Scroll til toppen

Tilmeld Nyhedsbrev