Sensation fra Skatteministeriet: Lukker for vurdering af andelsforeningers ejendomme

I den gamle tegneserie om Garfield er der en stribe, hvor den snu, men dovne kat er nedtrykt over, at den aldrig får realiseret sine drømme. Den genvinder det gode humør med en rask beslutning: ”Fra i dag sænker jeg mit ambitionsniveau.”

Skatteminister Morten Bødskov bruger samme princip i et lovforslag, der er sendt i høring: Gennem snart et årti har ministeriet kæmpet med at opbygge et nyt system til at vurdere ejendomme. Lanceringen er flere gange blevet udskudt, men nu har man løst en stor del af problemet på radikal vis: Man vil slet og ret undlade at vurdere erhvervsejendomme – herunder de ejendomme, som andelsforeninger ejer.

Set fra Skatteministeriets side giver det god mening. Andelsforeninger bliver alligevel ikke beskattet af værdien af ejendommene, men kun af grundene, de står på. Derfor er det en ren besparelse at droppe vurderingerne.

Men foreningerne vil til gengæld stå med en regning. Man må gå ud fra, at de ikke i al fremtid vil få lov at bruge de seneste vurderinger fra 2012. I stedet vil de være tvunget til at købe valuarvurderinger, blandt andet for at kunne beregne andelskronen. Min-andelsbolig.dk har spurgt Boligministeriet, om det planlægger den ændring af andelsboliglovens bestemmelser om værdiansættelse, der vil være en logisk følge af Skatteministeriets lovforslag. I skrivende stund har vi ikke fået svar.

Men de foreninger, der i dag bruger de skattemæssige vurderinger, vil også kunne komme ud for et andet problem. De danske domstole står stejlt på, at uanset hvor skæve de skattemæssige vurderinger er, kan borgerne bruge dem i handler med hinanden. Sådan er det ikke med valuarvurderinger. Her har man set et større antal retssager om, hvorvidt vurderingen var retvisende og korrekt udført.

Sidst, men ikke mindst, vil ændringen sende rystelser gennem dele af andelsboligsektoren. Som bekendt er mange foreninger de seneste årtier gået over til at bruge valuarvurderinger, som typisk har været højere end de skattemæssige vurderinger, hvormed disse foreningers medlemmer har kunnet hæve en gevinst ved salg af deres andele. De foreninger, der ikke er gået med på denne model, har typisk holdt sig til de skattemæssige vurderinger. Disse foreninger skal som nævnt nu have valuarvurderinger. De vil stadig kunnet værdiansætte deres ejendomme konservativt, men når medlemmerne læser regnskaberne, vil det være meget tydeligt, hvor meget større deres boligformue kunne blive ved en enkelt lille afstemning på generalforsamlingen.

Men oven i alt dette, som andelsforeningerne nu må overveje, fortjener det også opmærksomhed, at den lakoniske lovændring, som Morten Bødskov nu har sendt i høring, dækker over endnu en stor skandale fra hans ministerium: Der er brugt milliarder af kroner på at bygge det it-system, som man nu opgiver at bruge – i hvert fald for så vidt angår erhvervsejendomme.

Skatteministeriets store tanke var kort fortalt at opbygge et system, hvor man spytter en masse data om de konkrete ejendomme og om markedet ind i den ene ende, og får nogle tal ud i den anden ende. Men i hvert fald dele af valuarkorpset har aldrig troet på, at det kom til at virke. De har hæftet sig ved, at erhvervsejendomme er så forskellige, at man ikke ud fra generelle oplysninger kan sige noget om deres præcise værdi.

Så er det nemmere med ejerboliger. Hvis et parcelhus i Nykøbing bliver solgt til X kroner, er det et godt bud, at det næsten tilsvarende hus længere nede ad gaden skal koste cirka det samme. Men også ejerboliger er mere forskellige, end øjet umiddelbart ser. Det store spørgsmål er, om det er et spørgsmål om tid, før Skatteministeriet også kaster håndklædet i ringen i henseende til at værdiansætte ejerboliger.

 

Billedet er fra A/B Birkehave på Frederiksberg.

Tilmeld Nyhedsbrev