Tyndbenede anbefalinger om at stoppe penge under bordet ved salg af andelsboliger

Hvis du ikke vidste, at det er ulovligt at give eller modtage penge under bordet ved handler med andelsboliger, så kan du snart få det at vide. En arbejdsgruppe, der netop skulle se på, hvordan man kan begrænse penge under bordet, og som afleverede sin redegørelse i sidste måned, har som sin mest konkrete anbefaling, at juraen omkring sorte penge skal fremgå af en vejledning, som købere får udleveret.

Men de fleste ved nok, hvorfor man kalder sorte penge sorte, og forslaget illustrerer snarere, at arbejdsgruppen ikke har fået nogen gode ideer. Dermed er der heller ikke rigtigt noget at komme efter for politikerne, der har efterspurgt ideer til, hvordan man kan stramme loven på dette felt.

Tværtimod afliver arbejdsgruppen en af de ideer, der jævnligt har været nævnt i politiske drøftelser – nemlig at andelsboliger altid skal udbydes gennem åbne ventelister, således at hverken foreningerne eller den enkelte sælgere har noget magtmiddel over for de potentielle købere.

Men, anfører arbejdsgruppen, det vil være et uforholdsmæssigt stort indgreb i forhold til problemets størrelse. Mange foreninger har helt legitime grunde til at styre, hvem der kan blive medlemmer. Desuden vil åbne ventelister i et vist omfang blot flytte problemet. Med dem vil købere ikke længere have nogen grund til at give sorte penge til sælger eller foreningen, men til gengæld vil man, hvis man står som nummer to på listen, have et incitament til at betale nummer et for at stå over, når en bolig er ledig.

Arbejdsgruppen diskuterede også, om man kunne indføje i loven, at en køber kunne fortryde købet af løsøre. Tanken med det er, at sorte penge i en del tilfælde falder som en overpris for et gammel købeskab eller lignende. Men, vurderede et flertal, det kan man i teorien allerede gøre efter den eksisterende købelov. I praksis er det dog, med eller uden lovændring, næppe praktisk muligt at kræve, at en udokumenteret handel med et gammelt køleskab går tilbage.

Også hvidvaskloven var til debat. Som det nu er almindelig kendt, har banker pligt til at indrapportere det, hvis en kunde pludselig får en unormalt stor indbetaling. Men dels kan modtageren af de sorte penge jo gemme dem som kontanter, og dels vil netop en bolighandel være en situation, hvor der af gode grunde sker usædvanlige transaktioner på bankkontoen.

Et flertal i arbejdsgruppen var dog enige om at anbefale et andet konkret tiltag end vejledningen – nemlig at gøre vejledningen fra Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF) om værdisætning af forbedringer og løsøre obligatorisk. Også på den måde vil man kunne begrænse sorte penge betalt som kunstige overpriser. Men ABF’s repræsentant, direktør Jan Hansen, stemte selv imod denne anbefaling til politikerne. Han anførte, at dels vil være en administrativ byrde, hvis foreningerne decideret skal tvinges til at bruge vejledningen. Dels vil der i det tilfælde være brug for en overgangsordning for de foreninger, der hidtil ikke har brugt vejledningen – ellers risikerer man at påføre helt uskyldige andelsboligejere et tab.

 

 

Billedet er fra A/B Sortedams Dossering 59 A-K.

<span style="color:black;font-size:20px;">STEN THORUP KRISTENSEN</span><br><span style="font-size:16px;">Journalist</span>

STEN THORUP KRISTENSEN
Journalist

Uddannet cand. polit. fra Københavns Universitet 1993. Fra 1997 til 2008 journalist, senere også redaktør, ved Økonomisk Ugebrev. Siden 2008 freelance journalist, med ejendomsmarkedet som primære speciale.

TILMELD NYHEDSBREV
Scroll til toppen

Tilmeld Nyhedsbrev