Alt kan godt se fint ud i stiftelsesbudgettet for en ny andelsforening. Men medlemmerne risikerer at få sig en grim overraskelse, når udgifterne til foreningens lån, og dermed boligafgiften, pludselig tordner i vejret.
Økonomisk Ugebrev advarer i dag om, at boligydelsen i nogle tilfælde kan stige helt op til det tredobbelte. Det er tilfældet, når en stor del af lånet er afdragsfrit de første ti år. Balladen opstår, hvis det til den tid ikke er muligt at få afdragsfriheden forlænget.
Men også en anden faktor spiller ind: Nogle andelsforeninger under stiftelse får tilbudt meget lave bidragssatser fra realkreditinstituttet – helt ned til 0,4 procent. Men det kan være en stakket frist, før instituttet vælger at forhøje bidragssatsen. Der er sunde og veldrevne andelsforeninger, der betaler omkring 1 procent i bidrag.
Bidraget skal blandt andet bruges til at dække realkreditinstitutternes jævnlige tab, så alt andet lige skulle bidragssatsen være højere, jo mere risikabelt foreningens lån er. Men bidragssatserne bliver også brugt som en konkurrenceparameter realkreditinstitutterne imellem.
Niels Bjørnstrup, formand foreningen AB i Krise, er forarget over realkreditinstitutternes praksis over for nye foreninger. ”Det er beskæmmende at se på. Det minder om forløbet op til finanskrisen, hvor der også aggressivt blev solgt nye andelsboligforeninger. Man skulle tro, at de havde lært noget undervejs. Eneste forskel er, at det denne gang ikke er swaplån, der er problemet,” siger Niels Bjørnstrup til Økonomisk Ugebrev.
Foto: Realkredit Danmark.
